Alle dårlige gange tre.
For tredje år i træk taber Manchester City Community Shield-kampen, som traditionelt indleder den engelske fodboldsæson med et opgør mellem de forsvarende mestre og FA Cup-vindere.
Da Manchester City vandt både Premier League og FA Cup i sidste sæson, var søndagens modstander Arsenal, der sluttede som toer i Premier League.
Arsenal vandt den dramatisk kamp på Wembley efter straffesparkskonkurrence, efter at kampen i ordinær spillertid var endt 1-1.
City cruisede mod 1-0-sejr, men Arsenal udlignede langt inde i overtiden til 1-1.
Indskiftede Cole Palmer så ud til at blive matchvinder for City med lidt over ti minutter igen, da angriberen flot lagde bolden forbi Arsenal-keeper Aaron Ramsdale.
Cole blev sendt på banen efter lidt over en times spil, da han afløste den norske superangriber Erling Haaland.
Ligeledes indskiftede Phil Foden var tæt på at score i slutfasen til 2-0. Men Ramsdale forhindrede endnu et City-mål med en god redning.
Endnu en indskifter, Arsenals Leandro Trossard, sendte kampen ud i en straffesparkskonkurrence, da han via City-spilleren Manuel Akanji udlignede til 1-1 dybt inde i overtiden.
Arsenal scorede på fire straffespark, mens både Kevin De Bruyne og Rodri brændte for City, da kampen skulle afgøres fra 11-meter-pletten.
Det var fjerde gang på syv år, at der skulle en straffesparkskonkurrence til for at vinde vinderen af Community Shield.