Ryan McBride blev kun 27 år.
Ryan McBride blev kun 27 år.

Lørdag eftermiddag var han med i Derry Citys 4-0 sejr over Drogheda i den irske Premier League, men i løbet af søndagen blev han fundet død i sit soveværelse, skriver irske Independent.

Ryan McBride var anfører og udgjorde den ene part af Derry Citys midterforsvar, der har gjort det prangende i de første fire runder af den bedste irske række. Holdet ligger nummer to med en samlet målscore på 12-2. Den stærke midterforsvar havde allerede nettet to mål i de fire kampe.

TDF2007-CYCLING-WIGGINS

Den 27-åriges dødsfald kommer som et chok i Irland, og dødsårsagen er endnu også uvis. Kort efter at nyheden om Derry-kaptajnens uretfærdige skæbne, flød det med hyldester fra holdkammerater, trænere og fans på Twitter. Alle sørger over at have mistet en fodboldspiller i så ung en alder.

Også den tidligere Arsenal-spiller og kræftoverlever John Hartson hylder den afdøde kaptajn på sin Twitter-profil, hvor han skriver: »Forfærdelige sørgelige nyheder at høre, at Derry Citys Ryan McBride er afgået med døden. Mine tanker går til Ryans familie og tætte venner«.

Fra den tidligere Liverpool-angriber Robbie Fowler lyder det: »Tanker og bønner til Ryan McBrides familie og venner.«

Ifølge Daily Mail samlede adskillige af holdets fans sig også foran afdøde McBrides hus for at sørge over det pludselige dødsfald.

Det er ikke første gang, at det irske tophold oplever dødsfald i truppen. Allerede sidste år mistede holdets anden-angriber - Mark Farren - livet efter en kamp mod kræft.

Tro det eller lad være, men det var ikke den eneste tragedie i 2016 i den irske klub. I maj sidste år mistede holdets talentfulde kantspiller - 21-årige Joshua Daniels - fem familiemedlemmer, da hans mor, søster, svoger og to nevøer på tragisk vis kørte en bil i havet ved Buncrana Havn og druknede.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.