I næste uge begynder vinter-OL i sydkoreanske Pyeongcheng, og på et punkt er der allerede sat olympisk rekord. I antallet af kondomer.

Ifølge CNN bliver der uddelt ikke færre end 110.000 præservativer under vinter-OL, og det er 10.000 mere end ved sidste vinter-OL i 2014 i Sochi.

Ialt er der 2.925 idrætsudøvere ved OL, så umiddelbart er der 37 kondomer til hver udøver. Det skal dog siges, at ledere og trænere også kan få uddelt gratis præservativer. Alligevel burde der være rigeligt til alle, da OL kun varer 14 dage.

En talsperson for OL-komiteen siger til sydkoreansk presse, at kondomerne uddeles for at opnå goodwill.

Det er naturligvis stenhårdt for udøverne at være til OL. Men der er også megen fritid. Omvendt er det ikke, fordi der slet ikke er noget at lave. Alle idrætsudøverne har adgang til gratis fitness-faciliteter, gratis mad og gratis brug af massemedier.

Men skulle en mandlig skihopper falde for en kvindelig speedskater, er der altså også råd for det - uden at der nødvendigvis kommer børn ud af det.

Første gang, der blev uddelt gratis kondomer, var ved sommer-OL i Sydkoreas hovedstad, Seoul, i 1988. Dengang var det ikke mindst i lyset af HIV-sygdommen, som der for alvor kom stor bevidsthed omkring midt i firserne.

Og som den amerikanske OL-svømmer Dara Torres sagde efter sommer-OL i 2012 i Lomdon med inspiration fra spillebyen Las Vegas' slogan:;

»Hvad der sker ved OL, forbliver i OL.«