Fredagskampe er normalt ikke noget, Brøndby IF gør sige meget i. Aftenens superligabrag mod AGF bliver også Vestegns-klubbens første af slagsen i 20 år

Sidst Brøndby tørnede ud på en fredag i Superligaen, var mod Viborg FF, som dengang bød på en offensiv bestående af blandt andre målfarlige Klaus Kærgård.

Viborg-angriberen skulle også vise sig at have en væsentlig finger med i spillet, men det var dog en Brøndby-debutant, der løb med alle overskrifter efter kampen for 20 år siden, skriver DR.

Debutanten hed Vragel da Silva, og han fik en formidabel start på Brøndby-tilværelsen, da han efter blot et minut scorede på hovedstød til 1-0.

Drømmestarten for brasilianeren udviklede sig dog hurtigt til et mareridt blot få minutter efter, da debutanten serverede bolden på et sølvfad til Viborgs Klaus Kærgård, der kunne reducere.

Det skulle blive værre endnu for debutanten, som senere i kampen mistimede en tackling på midten, der sendte Klaus Kærgård fri til sit andet mål i kampen.

Klaus Kærgård skulle også få sit hattrick; igen-igen hjulpet på vej af en brasilianer ved navn da Silva, som kiksede en tæmning til stor glæde for Viborg-angriberen.

Kampen endte dengang 5-2 til gæsterne fra Viborg FF

Brøndby vil håbe på et bedre resultat i aften, når de tager imod AGF på Brøndby Stadion klokken 19.

Denne artikel er leveret af ronaldo.com.