Bukayo Saka kommer sent til at glemme den uge, han lige har haft.
Først knuste Arsenal-stjernen rivalerne fra Tottenham med en 4-1-sejr. Onsdag gav ham og holdet så Bayern München en lignende lektion med en 3-1-sejr.
Men ugen skulle han angiveligt have toppet på en helt anden måde.
Ifølge The Sun har stjernen været på knæ for sin kæreste gennem fem år, Tolami Benson - og hun sagde ja.
En kilde fortæller til mediet, at fodboldspilleren skulle have gjort øjeblikket ganske særligt.
»Han havde arrangeret en særlig aften på et top-hotel i London og friede der. Det var utrolig specielt, og Tolami var helt blæst bagover,« fortæller kilden til mediet.
Parret, som begge er 24 år, har været sammen siden 2020 – og ifølge mediet skulle ringen have været »enorm«.
