Det er et par bekymrende uger i familien Maradona.
I forrige uge blev verdensstjernen Diego Maradona indlagt på hospitalet til observation, fordi han havde følt sig utilpas igennem en længere periode.
Det viste sig at være en rigtig god idé, for det lykkedes i tide at finde og operere en blodansamling mellem kraniet og hjernen.
Heldigvis ser det ud til at være en vellykket operation, for onsdag florerede det første billede af legenden efter indgrebet, og her kunne man se ham smile.
Nu kan han så konstatere, at det måske ikke er liv og glade dage alt sammen.
For nu er hans søn Diego Armando Junior minsandten også blevet indlagt.
Sønnen har komplikationer, efter han er blevet smittet med coronavirus 5. november, og det har altså betydet, at han er blevet indlagt på hospitalet i Napoli.
Det skriver flere medier, heriblandt Football Italia.
Indlæggelsen skal ses som følge af et forsigtighedsprincip, og sønnike er ikke indlagt på intensiv afdeling.
Diego Maradona er ikke længere selv indlagt.