Hverken Liverpool eller Bayern München kunne score i en taktisk ottendedelsfinale i Champions League.

Alt er åbent inden returopgøret i Champions League-duellen mellem Liverpool og Bayern München.

Det er status tirsdag aften efter den første af to kampe i ottendedelsfinalen mellem de to mandskaber.

Hjemme på Anfield skabte Liverpool flere store chancer, men det tyske mesterhold tog 0-0 med hjem til den omvendte kamp på Allianz Arena 13. marts.

Soccer Football - Champions League - Round of 16 First Leg - Liverpool v Bayern Munich - Anfield, Liverpool, Britain - February 19, 2019 Liverpool manager Juergen Klopp reacts during the match REUTERS/Phil Noble
Soccer Football - Champions League - Round of 16 First Leg - Liverpool v Bayern Munich - Anfield, Liverpool, Britain - February 19, 2019 Liverpool manager Juergen Klopp reacts during the match REUTERS/Phil Noble Foto: PHIL NOBLE
Vis mere

Angriberne på de to hold må ellers have slikket sig om munden ved udsigten til tirsdagens møde.

Hos Liverpool manglede forsvarsspillerne Joe Gomez, Dejan Lovren og Virgil van Dijk, mens gæsterne var uden den rutinerede midtstopper Jérôme Boateng.

Selv om målene udeblev, var der da også chancer til flere scoringer i den første halve time.

Et par personlige fejl var tæt på at koste for Liverpool, som i en periode blev sat under stort pres af de tyske gæster.

Soccer Football - Champions League - Round of 16 First Leg - Liverpool v Bayern Munich - Anfield, Liverpool, Britain - February 19, 2019 Liverpool's Sadio Mane shoots at goal Action Images via Reuters/Carl Recine
Soccer Football - Champions League - Round of 16 First Leg - Liverpool v Bayern Munich - Anfield, Liverpool, Britain - February 19, 2019 Liverpool's Sadio Mane shoots at goal Action Images via Reuters/Carl Recine Foto: CARL RECINE
Vis mere

Kampen bølgede dog frem og tilbage, og mens Bayern følte sig ovenpå i den ene ende, var Liverpool pludselig ved at tilspille sig en chance i den anden.

Mohamed Salah fik en stor en af slagsen midtvejs i første halvleg, men egypteren pandede en stor hovedstødschance forbi mål.

Offensivkollegaen Sadio Mané stod kort efter fri til en kæmpechance, men han fik ikke ordentligt ram på bolden, som trillede forbi fjerneste stolpe.

Trods flere pæne Liverpool-tilbud stod det 0-0 efter en intens første halvleg.

Soccer Football - Champions League - Round of 16 First Leg - Liverpool v Bayern Munich - Anfield, Liverpool, Britain - February 19, 2019 Liverpool's Mohamed Salah in action with Bayern Munich's David Alaba REUTERS/Phil Noble
Soccer Football - Champions League - Round of 16 First Leg - Liverpool v Bayern Munich - Anfield, Liverpool, Britain - February 19, 2019 Liverpool's Mohamed Salah in action with Bayern Munich's David Alaba REUTERS/Phil Noble Foto: PHIL NOBLE
Vis mere

Med udsigten til en nulløsning var ingen af holdene tilsyneladende interesseret i at satse alt for meget efter pausen. Af samme årsag var der langt mellem højdepunkterne.

Midt i den taktisk låste affære var der tid til at rette fokus mod Bayern Münchens medrejsende fans, der protesterede over høje billetpriser.

De fik da heller ikke meget for pengene i anden halvleg, der ligesom første sluttede uden mål. Mané havde et nærgående hovedstød kort før tid, men ind ville bolden ikke. Liverpool og Bayern har nu tre uger til at strikke en strategi sammen til returopgøret.

/ritzau/