»Det har været den bedste dag i mit liv!«
Sådan lyder udbruddet fra en britisk knægt, der i sin æblerøde Manchester United-trøje er på udkig efter fodboldkort sammen med sin far, der virker lige så begejstret.
Far og søn har sat kurs mod verdens største kortmesse, London Card Show, i udkanten af London. Her myldrer det med over 10.000 passionerede samlere, der alle er på jagt efter det perfekte kort til deres plastikmappe.
Men mappen er ikke bare en samling – den er samlerens personlige pas. Som en rejsende, der fremviser sit stemplede pas i lufthavnen, afslører mappen, hvem samleren er. Den rummer en historie om årtiers byttehandler, køb og salg.
For mange af kortsamlerne er den et livsværk, der holdes i et knugende fast greb. Beviset på deres identitet som dedikerede kortentusiaster.
Og i dag – i en stor hal tilknyttet en klassisk engelsk væddeløbsbane i Shepperton – er kortmessen som de gates i lufthavnen, der forbinder folk fra alle samfundslag. På tværs af nationaliteter, aldersgrupper og sportslige og politiske sympatier.
På det seneste er interessen – og priserne – på fodboldkort eksploderet. Det er sket i kølvandet på en corona-tid, hvor folk fik mere tid til at være analoge – og genopdage fodboldkortene i flyttekasserne på loftet.
Siden har de små kort fået en ny renæssance, der samtidig har udviklet sig til en forretningsmulighed for helt almindelige, fodboldglade mennesker.
På messen møder B.T. Arnon Andersen – en de førende samlere i Danmark. Han vil ikke gå i detaljer om værdien af sin samling, men det er tydeligt på hans selvsikre og stolte holdning, at det ikke er småpenge.
»Nogle af kortene, som sælges her på messen, går for mere end 50.000 kroner per kort, mens de dyreste i verden er flere millioner kroner værd,« siger han.
Og mens den syntetiske duft af Red Bull og sved cirkulerer mellem gamere og gale fodboldfans, fortæller han, hvor interessen stammer fra – og hvorfor noget så banalt som et papkort kan sælges for svimlende beløber:
»Kortene gør, at man som fan får en tættere tilknytning til de spillere, man samler på. Man får en følelse af dem, og man har noget håndgribeligt, man fysisk kan røre ved. Det er dét, det hele handler om for mig.«
Mens B.T. følger Arnon Andersen på messen, forklarer han, at de mest eftertragtede fodboldkort er de nummererede.
14/50 står der på et Eric Cantona-kort fra slut 90erne, hvilket betyder, at samleren står med det 14. kort i serien. Derudover indeholder de mest værdifulde kort også autografer, tekstil fra trøjer og sågar guld.
Bordene og standene på messen ligner noget fra et loppemarked. De fremmødte snegler sig gennem hallen, stopper op, kigger og rører ved de kort, der befinder sig på de mange borde.
En af dem, der har haft en stand på messen på 12. år, er dansk-amerikanske Morten. Han har på egen krop mærket den stigende interesse, der har gjort det til en lukrativ forretning at handle med fodboldkort.
»Jeg tror, der er en trend med at løsrive sig fra at alt er så digitalt nu om dage. Det her handler om at træde et skridt baglæns og fordybe sig i analoge ting.«
»Man bliver ikke millionær af det, men der kommer penge ud af det. Jeg køber billigt, sælger det lidt dyrere videre, men det er også en hobby, det er ikke kun for profit,« siger Morten til B.T, der samtidig fortæller, at det dyreste kort, han har solgt, indbragte mere end 15.000 danske kroner.
Nu hvor messen er ved at nå sin ende, står en tilfreds Arnon Andersen tilbage med en væsentligt tungere mappe, end da han først ankom til adressen i London.
Han fortæller, at han ser frem til at dele sine nye fund med sit hastigt voksende onlinefællesskab i Facebook-gruppen 'Fodboldkort Danmark', der allerede nu rummer flere end 4,500 medlemmer.