Den colombianske fodboldspiller James Rodríguez blev sidste søndag indlagt efter at have fået det dårligt under en fodboldkamp.

Det skriver hans klub, Minnesota United FC i et opslag på det sociale medie X.

29. marts spillede Colombia en venskabskamp mod Frankrig, hvor Rodríguez pludselig fik et ildebefindende og havde tegn på dehydrering. 

Efter kampen blev hans tilstand forværret, og dagen efter blev han undersøgt af en læge, der kunne konstatere, at han var blevet ramt af en alvorlig omgang dehydrering, hvorefter han blev indlagt.

Her lå han til observation og modtog behandling i tre dage, hvorefter han blev udskrevet, men fortsat modtog behandling i sit hjem.

I går mandag kunne han så vende tilbage til træningsbanen hos Minnesota United FC, selvom han stadig ikke træner med på fuld styrke.

James Rodríguez har tidligere spillet i Real Madrid og Bayern München.

Minnesota United FC skriver samtidig i opslaget, at James Rodríguez ikke fejler noget yderligere.