Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Den kroatiske landsholdsstjerne Ana Maria Markovic får masser af opmærksomhed - og det er ikke altid, at den opmærksomhed er lige velkommen.

For hendes udseende slæber nemlig også masser af irritationsmomenter med sig.

I et interview med den schweiziske avis '20 Minuten' fortæller hun om ulemperne ved at være blevet kendt som 'fodboldens smukkeste kvinde'.

»Jeg kunne godt lide artiklerne, hvori jeg bliver kaldt 'den smukkeste fodboldspiller' eller 'én af de smukkeste', for det gør mig glad at høre, at jeg er smuk. Men så dukkede der avisartikler op, som beskriver mig som 'den mest sexede fodboldspiller'. Og det kunne jeg ikke lide.«

Den 22-årige kroat afslører desuden, at mange skriver til hende og udgiver sig for at være agenter og trænere. Det viser sig i de fleste tilfælde at være løgn.

»Jeg ved, hvad de er ude efter. Mange af personerne skrev, at jeg var pæn, og at de derfor kunne bruge mig på de sociale medier og tjene penge på det.«

»De har aldrig set mig spille fodbold, de ser kun mit udssende. Det synes jeg er ærgerligt. Jeg synes, at folk burde undersøge mere, hvad jeg kan som fodboldspiller.«

Hun fortæller desuden, at der blandt hendes mere end 700.000 Instagram-følgere, også findes typer, der sender fodboldstjernen penisbilleder.

»Ja, der er også nogle af den slags billeder, og det er virkelig forkasteligt. Jeg ved ikke, hvorfor en person gør sådan noget,« lyderdet fra Ana Markovic.

Andre læser også