Fodboldstjerne havnet på ukrainsk 'dødsliste': Anklages for russisk propaganda
Mesut Özil anklaget for at bidrage til russisk propaganda.

Mesut Özil anklaget for at bidrage til russisk propaganda.

Den tidligere Real Madrid -og Arsenal-stjerne Mesut Özil er angiveligt havnet på en ukrainsk 'dødsliste'.
Tyskeren har anklaget det internationale fodboldforbund, FIFA, for dobbeltmoral i dets behandling af henholdsvis Rusland og Israel.
Den anklage er faldet Ukraine for brystet.
Og det har nu sikret Özil en plads i den ukrainske database Myrotvorets. Det skriver flere internationale medier ifølge Dagbladet.
Det ukrainske nyhedsbureau UNIAN hævder, at Özil er anklaget for blandt andet at sprede russiske propagandanarrativer og støtte Ruslands krigsførsel mod Ukraine.

Myrotvorets-databasen blev etableret i 2014. Organisationen bag indsamler information om individer, som handler mod Ukraines sikkerhedslite.
Den har iblandt kritikere og enkelte medier fået øgenavnet 'dødslisten'. Der publiceres oplysninger om personerne på listen, og det har medført bekymring om sikkerheden for de registrerede.
Efter en kamp mellem gamle spillere fra Istanbul Başakşehir og russiske Zenit St. Petersburg udtalte Mesut Özil følgende:
»FIFA har ikke indført sanktioner mod israelske hold, men omvendt er der indført tiltag mod russiske hold. Jeg beder FIFA om at stoppe med dobbeltmoralen og behandle alle lige.«
38-årige Mesut Özil stoppede sin karriere i 2023.