Fernando Ricksen gør det én gang mere.

»Fordi det er blevet meget svært for mig, vil det blive min sidste aften,« siger han.

Det fortæller den tidligere fodboldspiller i en hjerteskærrende video, hvor han fra en hospitalsseng kommunikerer med en computerstyret stemme.

Fernando Ricksen blev i 2013 blev diagnosticeret med den dødelige lidelse motor neuron-sygdom, hvor de nerveceller, der kontrollerer kroppens muskler langsomt nedbrydes. Som ved ALS.

Derfor ligner den i dag 42-årige hollænder langt fra den fodboldspiller, der var på toppen af sin karriere i Rangers fra 2000-06 og i den periode vandt syv trofæer med den skotske klub, heraf to mesterskaber.

Han fik også 12 landskampe for Holland.

Siden Fernando Ricksen fik vished om sin sygdom for seks år siden, har han sammen med hustruen Veronika skabt Fernando Ricksen Foundation, hvor der bliver samlet ind til andre, der lider af samme sygdom.

Det er i den sammenhæng, at Fernando Ricksen har fået lavet videoen som reklame for ét sidste velgørenhedsaften i Glasgow:

Fernando Ricksen (yderst til venstre) fejrer en pokaltitel i Rangers med Ronald de Boer, Shota Arveladze, Arthur Numan og Michael Mols i 2003.
Fernando Ricksen (yderst til venstre) fejrer en pokaltitel i Rangers med Ronald de Boer, Shota Arveladze, Arthur Numan og Michael Mols i 2003. Foto: ANDREW MILLIGAN
Vis mere

»Kom og gør det til en aften, der er værd at huske på,« siger Fernando Ricksen fra sin seng på et hospice i den skotske by Airdrie.

Sygdommen gør også, at den tidligere fodboldspiller har været igennem et stort vægttab på grund af den forsvindende muskelmasse, hvorfor han også længe har været afhængig af en kørestol for at komme rundt.

'An Evening with Fernando Ricksen' finder sted 28. juni. Her vil også fodbold-tv-værten David Tanner, den tidligere Ranfers-spiller Marvin Andrews, komiker Dee Maxwell og sangerinden Lynsey Glen være med.

Fernando Ricksen spillede efter de succesfulde år i Rangers også for Zenit Sankt Petersburg, inden karrieren blev afsluttet, hvor det hele også begyndte - i hollandske Fortuna Sittard.

Fernando Ricksen var i 2018 med, da der blev afsløret en buste af ham ved Fortuna Sittards hjemmebane.
Fernando Ricksen var i 2018 med, da der blev afsløret en buste af ham ved Fortuna Sittards hjemmebane. Foto: Marcel van Hoorn
Vis mere