Så er der kommet ring på.

Den brasilianske fodboldspiller Hulk er blevet gift - med sin ekshustrus niece. Hun hedder Camila Angelo.

Det lægger han ikke selv skjul på ved på Instagram at skrive 'gift' i sin biografi.

Det var i slutningen af 2019, at Hulk selv valgte at bekræfte sin nye kærlighed, efter at det 12-årige ægteskab med Iran Angelo gik i stykker. Parret fik tre børn sammen: Ian, Thiago og Alice.

Men det er altså blevet i familien for fodboldstjernen, ekshustruens familie.

Det nyligt indgåede ægteskab med Camila Angelo har dog også en strejf af praktik over sig. Det skriver flere sydamerikanske medier.

Hulk spiller nemlig til daglig i den kinesiske klub Shanghai SIPG, og parret er tilsyneladende (også) blevet gift, så hun kunne få et visum til landet.

Her bor 33-årige Hulk og 31-årige Camila Angelo i dag sammen. De har været et par siden oktober sidste år.

Hulk på fodboldbanen for sin kinesiske klub.
Hulk på fodboldbanen for sin kinesiske klub. Foto: HECTOR RETAMAL
Vis mere

Imens bor ekshustruen Iran Angelo i Brasilien med de tre børn.

Hulk med det borgerlige navn Givanildo Vieira de Sousa blev hurtigt lidt af et fænomen for sin kompakte fysik – deraf tilnavnet med reference til Marvels grønne superhelt – da han dukkede op på et det europæiske fodboldlandkort for små 10 år siden.

Dengang spillede han for FC Porto, og siden gik turen til russiske Zenit Sankt Petersburg. I 2016 rejste fodboldspilleren så endnu mere mod øst og den kinesiske liga, hvor han har spillet siden.

Det er blevet til 47 kampe for det brasilianske landshold.