Fodboldstjerne brutalt røvet: Svigermor havde pistol for panden
Den spanske fodboldmålmand Sergio Rico og hans familie er blevet udsat for et voldsomt væbnet røveri.

Den spanske fodboldmålmand Sergio Rico og hans familie er blevet udsat for et voldsomt væbnet røveri.

Fodboldspilleren Sergio Rico er en uheldig mand.
Tilbage i år 2023 lå han tre uger i koma efter en rideulykke.
Den tidligere PSG-spiller kom sig heldigvis og vendte tilbage til fodboldbanen, men da den spanske målmand mandag aften sad ved middagsbordet med sin familie, valgte fem maskerede røvere at gøre livet surt for ham igen.
Det skriver The Sun.
Den 33-årige Sergio Rico blev angiveligt bundet af de maskerede mænd, hvorefter røverne truede fodboldstjernes kone, influenceren Alba Silva, foran deres to børn.
En af røverne skulle endda også havde holdt en pistol for panden af Sergio Ricos svigermor, da resten af plyndrebanden røvede ting fra huset.

Målmanden, der for tiden er uden klub, har fortalt spanske journalister, at røverne var ekstremt voldelige, men at han ikke blev alvorligt mishandlet.
Alba Silva har delt en besked til sine følgere på Instagram, hvor hun fortæller om den hårde oplevelse.
'Jeg er stadig i chok efter i går aftes. Jeg har ingen ord. Men det eneste, der virkelig betyder noget, er, at vores familie er i sikkerhed, takket være Gud. Tak til alle for jeres bekymring,' skriver influenceren i en story.
Værdien af de stjålne genstande er ikke oplyst, men politiet efterforsker sagen.