Han har vundet mesterskaber i Argentina og England. Han har vundet Champions League. Han har vundet det sydamerikanske mesterskab – og han kan kalde sig verdensmester.

Men nu får Julian Alvarez snart den største titel af dem alle: Som far.

For den argentinske fodboldstjerne og kæresten Maria Emilia Ferrero venter deres første barn.

Det skriver de i et opslag på Instagram, hvor de på et billede poserer med parrets hund og et ultralydsbillede.

'Officielt billede af den nye startopstilling,' lyder teksten:

'Far, mor, Tarzan … og den næste spiller på vej. Vi er så glade. Vi venter på dig med al kærlighed i verden.'

Julian Alvarez kan endda se frem til at nyde sommerferien og se frem til den kommende familieforøgelse.

Mandag aften blev angriberen og Atletico således sendt ud af gruppespillet ved VM for klubhold.