Selv Max Meyer kunne ikke tro sine egne øjne.

'Jeg er lige blevet gjort opmærksom på min fars video, og jeg er dybt chokeret over den,' lyder det fra fodboldspilleren.

Han er gået til tasterne på Instagram, efter at et kort videoklip med hans far, Hans-Joachim Meyer, har sendt chokbølger gennem tysk fodbold -  og ikke mindst i fodboldklubben Schalke 04, hvor Max Meyer spillede fra 2013-18.

Her kan man se faren sidde bag rattet i en åben bil, tilsyneladende en Lamborghini.

»Det bliver ikke bedre end det her, mand. En tur gennem den forbudte by, Gelsenkirchen på vej til skatterådgiveren i 'Lamboen', som skandaleklubben betalte for. Herligt,« siger Hans-Joachim Meyer videoen. Se videoklippet nederst i artiklen

Schalke 04 har hjemme i Gelsenkichen og går i øjelblikket igennem en virkelig dårlig tid både sportsligt og økonomisk. Og selv klubbens træner har reageret.

»Jeg har ikke noget til overs for sådan noget. Jeg er ikke vokset op med latterliggørelse og ondskab,« siger David Wagner ifølge Bild.

Også Max Meyer, der i de seneste par år har spillet i den engelske klub Crystal Palace, taget afstand fra sin far.

Max Meyer i Schalke-trøjen, tilbage i 2018.
Max Meyer i Schalke-trøjen, tilbage i 2018. SASCHA SCHUERMANN

'Det passer ikke ind i min verden, i denne tid eller i nogen som helst tid. Jeg har meget at takke Schalke 04, og jeg tager stærkt afstand fra indholdet i videoen,' skriver Max Meyer videre på Instagram.

Bild har fået fat i Hans-Joachim Meyer selv, og han forklarer, at det drejer sig om et tabt væddemål.

Tidligere på året havde han væddet med nogle venner om, hvorvidt Schalke 04 ville ende over Borussia Dortmund og Borussia Mönchengladbach i tabellen. Med endnu nogle runde tilbage af sæsonen står det nu klart, at det ikke vil ske.

Det var på forhånd aftalt, at taberen skulle lave en video, hvori han skulle gøre nar af sin yndlingsklub. Og det var kun meningen, at den skulle deles internt via det sociale medie WhatsApp. Sådan gik det bare ikke helt.

Hans-Joachim Meyer er ked af, at det er gået ud over den fodboldspillerende søn - for det var hans Lamborghini, han kørte i.

»Selvfølgelig undskylder jeg over for ham. Man kan nok ikke gøre mere i nælderne, end jeg har gjort, og det er helt forståeligt, at han er  vred,« siger Hans-Joachim Meyer til Bild:

»Det er en katastrofe, også selv intentionen var en anden. Max er blevet offeret, og hans far har utilsigtet gjort ham en bjørnetjeneste.«

Se farens video her: