Den tidligere West Bromwich Albion-spiller Quevin Castro er lørdag afgået ved døden.

Han kollapsede under en træningskamp, hvor en læge forsøgte at genoplive ham. 

Men hans liv stod ikke til at redde, og Castro blev erklæret død på et nærliggende hospital. 

Det skriver Nettavisen

Videre oplyser mediet, at ulykken skete i forbindelse med en træningskamp mellem Castros egen klub, Real Sport Clube, der spiller i den tredjebedste portugisiske liga, og topklubben Estrela da Amadora. 

En læge fra Estrela forsøgte undervejs at genoplive den 25-årige med en hjertestarter. 

Quevin Castro skiftede til West Bromwich Albion i 2021, hvor han fik sin førsteholdsdebut i en kamp mod Arsenal. Han blev senere udlejet til Burton, Notts County og Gateshead. 

Championship-klubben West Bromwich Albion har siden reageret på deres hjemmeside, hvor de skriver, de er »knuste« over nyhederne. 

'Alles tanker på Albion går til Quevins kære i denne desperat triste tid.'

'Albion vil hylde Quevin på søndag med et klappeslag i det 25. minut af kampen mod Burnley. James Morrisons mænd vil også bære sorte armbind,' fortsætter klubben i opslaget.