Den levende fodboldlegende Pelé er blevet udskrevet fra det hospital, som han blev indlagt på i sidste uge. Og han var i godt humør bagefter.

Den tidligere tredobbelte verdensmester faldt i sidste uge sammen og måtte på hospitalet. Men nu er den 77-årige Pelé altså oppe igen. Og han er i fin form, siger han selv.

»Jeg har gudskelov ingen smerter, og jeg er begyndt genoptræningen,« siger Pelé til den brasilianske tv-station Globo. Det skriver goal.com

Derefter blev Pelé spurgt til, om han ligefrem føler sig så frisk, at han kan spille med ved VM i fodbold i Rusland til sommer.

»Nåååå, nu taler vi mere seriøst,« svarede Pelé med et glimt i øjet - og fortsatte i samme stil.

»Jeg kan jo ikke vide, om Tite (den brasilianske landstræner, red.) vil udtage mig. Men jeg er klar til næste VM - om Gud vil.«

Pelé forklarede tidligere i interviewet, at han havde overbelastet den ene side af kroppen, og at det var årsagen til, at han måtte på hospitalet.

»Jeg har fået foretaget operationer på højre hofte og ledbånd og på højre side af ryggen. Derfor er jeg kommet til at overbelaste ledbåndet på min venstre side. Det var derfor, jeg faldt sammen.«

Pelé ses her ved VM-lodtrækningen i december
Pelé ses her ved VM-lodtrækningen i december Foto: MAURO PIMENTEL
Vis mere

Turen på hospitalet betød, at Pelé måtte melde afbud til arrangement søndag i Football Writers’ Associations, hvor han skulle hædres for sin lange karriere.«

Pele´vandt i sin tid VM med Brasilien i 1958, 1962 og 1970, og de fleste brasilianere - men også mange andre - betragter ham som den bedste fodboldspiller i verden nogensinde.