Den brasilianske fodboldlegende Ronaldinho har mange imponerende bedrifter på sit cv - og nu tilføjer han endnu en.

Den langhårede og evigt smilende brasser står nemlig over for at skulle gifte sig - med to kvinder!

Det er blandt andet engelske The Mirror, der rapporterer, at Ronaldinho til august indgår ægteskab med sine to forlovede, Priscilla Coelho og Beatriz Souza,

Den tidligere Paris Saint-Germain -Barcelona -og AC Milan-stjerne har angiveligt boet sammen sine to kærester i fodboldikonets 50 mio. kr.-palæ i Rio de Janeiro siden december, og den konstellation har vist sig så gnidningsfri, at de tre nu har valgt at blive mand og koner. Den brasilianske folkehelt var nede på knæ i januar og fik to ja'er fra sine udkårede.

38-årige Ronaldinho har i flere år været i et forhold med Priscilla Coelho, og i 2016 tilføjede han Beatriz Souxa.

Foto: ALBERT OLIVE
Vis mere

Brasilianske medier skriver, at Ronaldinhos forlovede modtager omkring 15.000 kroner i lommepenge - og de får nøjagtig de samme gaver fra fodboldhelten.

Brylluppet skal finde sted i Rio de Janeiro til august, men det bliver angiveligt uden deltagelse fra Ronaldinhos søster, Deisi, der er imod stjernens dobbelt-ægteskab.

Ronaldinho, hvis borgerlige navn er Ronaldo de Assis Moreira, blev kåret til verdens bedste fodboldspiller i 2004 og 2005.