Den tyske fodboldlegende Lothar Matthäus håber, at Cristiano Ronaldo kan være med til at hæve niveauet i Serie A

Den portugisiske superstjerne Cristiano Ronaldo valgte denne sommer at sætte en stopper for ni trofæ-fyldte år i Real Madrid, da han skiftede til Juventus.

Der er ingen tvivl om, om skiftet har fået rigtig meget opmærksomhed, og Inter-legenden Lothar Matthäus håber, at det er noget, der kan hjælpe ligaen i fremtiden.

»Dette skifte er et højdepunkt for både fodbold- og marketings-afdelingen. Hypen omkring Ronaldo er kæmpestor. Serie A nyder godt af skiftet,« siger Matthäus ifølge Goal til Bild.

Med fem Champions League-trofæer er Ronaldo lidt af en veteran i turneringen, og Matthäus tror da også, at det er den turnering, som portugiseren vil bruge mest energi på.

»Ronaldo er ikke længere i sin bedste fodboldalder. Jeg tror, at han vil fokusere på Champions League.«

Juventus har ikke vundet Champions League siden 1996. Klubben har været i fem Champions League-finaler siden.

Denne artikel er leveret af ronaldo.com