Der var kun spillet få minutter af kampen mellem Ajax og Groningen i den bedste hollandske liga, da kampen måtte afbrydes på grund af voldsomme fanuroligheder.

Utallige røgbomber blev smidt på banen, så sort røg indhyllede banen.

Samtidig løb en baneløber på banen, inden han blev nedlagt af vagter.

Kampen blev genoptaget, men få minutter senere var den så gal igen, og nu er kampen blevet aflyst.

Foto: COR LASKER
Vis mere

Groningen med danske Mads Bech Sørensen og den tidligere FC Nordsjælland-spiller Oliver Antman er rykket ud af Æresdivisionen, og det har fået klubbens fans op i det røde felt.

'Det her måtte aldrig ske', 'det her vil aldrig blive glemt og tilgivet' og 'Fledderus er en persona non grata' stod der på Groningen-fansenes bannere.

Sidstnævnte er en hentydning til Mark-Jan Fledderus, der indtil februar var klubbens tekniske direktør.

Det er første gang siden 1999/2000-sæsonen, at Groningen efter sommerferien skal spille i den næstbedste række.

Den tidligere FCN-spiller Mohammed Kudus var på banen for Ajax.

Foto: Cor Lasker
Vis mere