Landsholdsfans raser lige nu.

Det sker efter Dansk Boldspil Union har ændret sit betalingssystem. 

For det er gået ud over mange af de 60.000 medlemmer, der månedligt betaler mellem 130 og 220 kroner for et abonnement for at få adgang til Herrelandsholdet kampe. 

'Håbløst ringe'. 'Det er sgu en ommer'. 'Det sejler'. 

Sådan lyder det fra en række brugere, i kommentarsporet hos Facebook-siden 'Fanservice for Danmark', der er sure over, at deres medlemskab er ramt af udfordringer. 

En af dem der, efter mange udfordringer, har fået sine vante billetter til sig selv og sine 14 venner, er Sebastian Winnum Andersen.

'Det er sgu ærgerligt, at I ikke har bedre styr på det, og at det skaber så mange gener for jeres trofaste medlemmer. Forvirringen er total, og jeg synes ikke, I hjælper på det,' skriver han i en kommentar på Facebook.

Et medlemskab fungerer ved at man betaler, for at kunne få førsteret til billetter. Samtidig kan man være tilknyttet en gruppe og bestille biletter sammen, så man får tildelt pladser ved siden af hinanden. 

Men i øjeblikket bliver fans mødt af en besværlig proces, hvor nogen i værste tilfælde har mistet deres abonnement eller slet ikke kan få biletter. 

Til B.T. fortæller Sebastian Winnum Andersen, at han skulle starte forfra med sin konto og genoprette forbindelsen til alle sine venner på ny efter det nye system. 

»Det lykkedes heldigvis til sidst, men det har bestemt ikke været lige til. Informationsniveauet har været meget lavt, samtidig med at processen har været svær at forstå,« siger han og tilføjer: 

Sebastian Winnum Andersen har været gennem en langsommelig og besværgelig proces. 
Sebastian Winnum Andersen har været gennem en langsommelig og besværgelig proces.  Privatfoto

»Det er superærgerligt at se, hvor mange der har problemer, og som ikke har fået genetableret deres konto.«

Sebastian Winnum Andersen er normalt tovholder i vennegruppen. Han er tilknyttet sine 14 venners konti, så når han køber billetter, bliver de automatisk tildelt dem.

Men nu er alle billetterne blevet tildelt ham selv. 

Han forventer derfor, at han skal stå klar til at scanne alle sine venner ind til næste hjemmekamp, hvor folk tidligere har løst det selv. 

Derfor har han også et klart budskab til DBU.

»Vi venter på, at DBU retter op. De har rullet et nyt system ud op til en vigtig kamp – og det har bare ikke fungeret. Jeg er frustreret over, at de intet melder ud.«

Sebastian Winnum Andersen er dog glad for, at lykkedes for ham, men han frygter for andre fans fra Den Røde Mur.

Et andet problem ved den nye portal er også, at flere har mistet deres medlemskab. 

Danmark spiller igen den 26. marts, når Nordmakedonien venter i den første VM-kvalkamp. 
Danmark spiller igen den 26. marts, når Nordmakedonien venter i den første VM-kvalkamp.  Foto: Søren Bidstrup

'Det er jo jeres system, der fejler igen, igen, igen. Amen, jeg er så træt,' skriver en bruger i kommentarfeltet.

Det betyder i praksis at de penge, som fansene betaler for at få førsteret til pladser i Parken, i øjeblikket er spildt for nogen. 

Til det oplyser DBU på Facebook, at man skal huske at sætte et flueben i betalingsprocessen for at undgå det scenarie. 

Men ifølge Sebastian Winnum Andersen findes den mulighed slet ikke. 

Han fortæller i stedet, at halvdelen af vennegruppen har mistet deres abonnement.

»Jeg kan godt lide DBU. Jeg tror bare, de er pressede, og situationen har de slet ikke været klar til at håndtere,« siger han. 

Næste landskamp spilles 26. marts, når Danmark møder Nordmakedonien i en vigtig VM-kvalifikationskamp.

Her frygter Sebastian Winnum Andersen, at problemerne kan skabe kaos.

»Jeg er bekymret, for der er snart kamp. Det skal være hyggeligt at se fodbold – ikke at bruge tid på logistik og problemer, der ikke var der før. Jeg håber heller ikke, det påvirker stemningen på tribunen. Det er jo noget af det, man kommer for.«

B.T. har forelagt DBU kritikken, og i et skriftligt svar lyder det fra direktør Erik Brøgger Rasmussen.

»Vi arbejder benhårdt på at komme de tekniske børnesygdomme til livs, der er opstået med overgangen til vores nye billetsystem. Vi forstår i den grad frustrationen hos vores fans. Vi er kede af, at det ikke for alle har fungeret som forventet. Det er meget beklageligt.«

Videre skriver han, at de har indsat ekstra medarbejdere til deres kundesupport.

B.T. Fodbold

Har Schmeichel spillet sin sidste landskamp? Hvor pinlig er danskernedturen i Wolfsburg? Hvilken rolle spiller det indre kaos i FCK i den sportslige fiasko? Og hvor stort er potentialet hos Mike Tullberg?  De spørgsmål og mange flere besvaret i ugens udgave af B.T. Fodbold. Denne podcast er sponsoreret af Hello Fresh. Gå ind på HelloFresh.dk, spar op til 959 kr. og få gratis snacks med hver bestilling i 3 måneder! Vært: Lasse Vøge, B.T.s sportsredaktør Medværter: Emil Berggreen og Jannick Liburd, B.T.s fodboldeksperter Producer: Emilie Maja Jeppesen og Frederik Riis-Jacobsen Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten.