Den tidligere fodboldspiller Marius Zaliukas, som spillede for klubber som Hearts, Glasgow Rangers og Leeds er død - kun 36 år gammel.

Det skriver Litauens fodboldforbund i en pressemeddelelse.

»Vi vil gerne udtrykke vores dybeste sorg og tanker med Marius' familie,« lyder det blandt andet fra forbundet.

Marius Zaliukas blev især kendt for sin tid i Skotland, hvor han spillede et hav af kampe for topklubberne Hearts og Glasgow Rangers.

Marius Zaliukas har således legende-status hos Hearts med 150 kampe og i en periode også var anfører.

Marius Zaliukas opnåede samtidig 25 landskampe for Litauen, inden han i 2016 indstillede sin karriere efter en sæson hos Leeds United i England.

Dødsårsagen er endnu ikke bekræftet.