Det danske angrebshåb Kasper Dolberg har genfundet storformen i Frankrig, men er han også klar til at tage et skridt op i karrieren?

11 mål i 23 kampe for et meget svingende Nice-mandskab i Ligue 1 - senest to flabede bombermål, som gav en vigtig sejr over rivalerne på den franske riviera i Monaco.

Det er status for Dolberg, hvilket har fået den respekterede franske fodboldekspert Pierre Ménès til at tale den danske landsholdsangriber op til at være en angriber med et niveau, der er godt nok til storklubben Paris Saint-Germain.

»Tre point (for sejren over Monaco, red.), som de i høj grad skylder deres danske angriber, og jeg ville gerne se, om han ville gøre det dårligere end Icardi i PSG,« skriver Pierre Ménès i en klumme for franske Canal Plus.

Foto: YANN COATSALIOU
Vis mere

Med over 2,5 millioner følgere på Twitter har han en status som fodboldekspert på fransk tv på linje med eksempelvis Per Frimanns i Danmark.

Der er flere kommentarer på de sociale medier, der bakker op om Ménès' tanker om en den blonde danske bomber i PSG-trøjen.

Også i det store franske fodboldmagasin France Football bliver Dolbergs solide præstationer bemærket.

Særligt siden nytår har det tidligere Ajax Amsterdam-talent leveret varen for Nice, som betalte rekordsummen 150 millioner kroner for Dolberg.

Nice's Danish forward Kasper Dolberg (C) reacts at the end of the French L1 football match Nice against Monaco on March 7, 2020 at the Allianz Riviera stadium in Nice, southeastern France. (Photo by VALERY HACHE / AFP)
Nice's Danish forward Kasper Dolberg (C) reacts at the end of the French L1 football match Nice against Monaco on March 7, 2020 at the Allianz Riviera stadium in Nice, southeastern France. (Photo by VALERY HACHE / AFP) Foto: VALERY HACHE
Vis mere

Seks mål i de seneste otte kampe er det blevet til, mens Kasper Dolberg i efterårets kampe kom på tavlen fem gange.

»Flere og flere stillede sig selv det spørgsmål, om Nice ikke havde betalt for meget for den 22-årige dansker? Men hans præstationer siden januar er en lektion til dem, der alt for ofte er utålmodige,« skriver journalisten Dave Appadoo, som mener, at de kritiske røster, der var fremme i efteråret, bør forstumme nu.

For at understrege sin pointe nævner han de franske superstjerner som Zinedine Zidane og Michel Platini, som begge skulle bruge tid, før de for alvor slog til, da de skiftede til Juventus. Det samme var tilfældet for Neymar i FC Barcelona, bemærker han.

Hør mere om, hvorvidt Kasper Dolberg kan være et emne for Paris Saint-Germain til sommer i, denne uges udgave af B.T. Sports podcast 'Transfervinduet'. Hør udsendelsen øverst i artiklen.