Lidt over ét minut.

Så lang tid skulle der blot gå, før Kasper Dolberg havde kvitteret sæsonens første startplads i Ligue 1 med en scoring.

Og hvilken kamp at gøre det i.

For lørdag møder OGC Nice nemlig de forsvarende mestre fra Lille på udebane i sæsonens anden kamp, og her er danskeren kommet flyvende fra start.

Holdkammeraterne fejrer Kasper Dolbergs scoring. PASCAL ROSSIGNOL

Kort efter startfløjtet opfangede den danske stjerne nemlig en løs bold i feltet, som han iskoldt sparkede ind.

Og dermed sendte han klubben fra den sydøstlige del af Frankrig i front.

Den 23-årige dansker ser derfor ud til at have taget EM-formen med sig tilbage til sin franske klub.

For under sommerens EM-slutrunde blev det nemlig til hele tre scoringer, da Dolberg scorede to gange i ottendedelsfinalen mod Wales og en enkelt gang i kvartfinalen mod Tjekkiet.

Derfor var den unge Silkeborg-dreng da også en stor årsag til, at Kasper Hjulmands mandskab nåede semifinalen ved EM.

Kasper Dolberg var dog ikke den eneste fra Nice-mandskabet, der lørdag ville lege med i kampen mod Llille.

For blot tre minutter efter danskerens føringsmål fordoblede Hicham Boudaoui føringen mod de forsvarende mestre.

Kampen er i skrivende stund stadig i gang.

Lille vandt det franske mesterskab i sidste sæson – for første gang i ti år.