Det kører for Pierre-Emile Højberg.

Den danske midtbanespiller, der skiftede til Tottenham i sommer, er blevet nomineret til månedens spiller i november i Premier League.

Men det bliver ikke nemt for manden med nummer fem på ryggen, for han er på en fornem liste, som du kan se her.

Modstanderne er blandt andre Bruno Fernandes fra Manchester United, Aston Villas Jack Grealish og Ben Chilwell fra Chelsea.

Pierre-Emile Højbjerg (th.) har været en vigtig brik for Tottenham i denne sæson.
Pierre-Emile Højbjerg (th.) har været en vigtig brik for Tottenham i denne sæson. LISI NIESNER

De sidste bejlere er James Ward-Prowse (Southampton) og Angelo Ogbonna fra West Ham.

Da Højbjerg valgte at skifte Southampton ud med Tottenham, var mange skeptiske. Men den har den 25-årige dansker godt og grundigt gjort til skamme.

På rekordtid har han etableret sig som et anker på London-klubbens midtbane og en vigtig del af José Mourinhos startopstilling.

Indtil videre har han spillet 18 kampe i denne her sæson for Tottenham, der i øvrigt har haft en kanon start og ligger på førstepladsen i Premier League.

En af de helt store skeptikere var TV3-sports kommentator og ekspert Niels Christian Frederiksen.

»Sportsligt tror jeg ikke, at han vil påvirke det i den rigtige retning for Tottenham. Men jeg tager gerne fejl og siger gerne undskyld bagefter,« sagde han blandt andet dengang.

Det kan du læse mere om her.