Den 54-årige EM 92-helt Flemming Povlsen har sans for en god bolighandel.

Sammen med hustruen Dorte har han købt et hus i den sydlige Aarhus-bydel Højbjerg. Et hus fra 1936 på 126 kvadratmeter med seks værelser til en pris på 7.450.000 kroner.

Det skriver Se og Hør.

Parret overtager det nye hus 1. oktober, og det var nok ikke et problem at finde pengene til den handel.

Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Sidste år solgte de nemlig deres 211 kvadratmeter store villa for hele 12.450.000 kroner.

Det var et salg, hvor parret tjente mere end 10 millioner fra den oprindelige pris, som de gav, dengang de købte huset for 23 år siden.

Se og Hør skriver, at parret i mellemtiden har haft adresse i et nybygget hus i Højbjerg, der er i gåafstand fra deres gamle villa.

Flemming Povlsen fik sin professionelle debut i netop Aarhus for AGF tilbage i 1984. Herefter kom den tidligere landsholdsspiller til store adresser som PSV Eindhoven og Borussia Dortmund.