'Det nægter jeg'.

Inge Østergaard, kone til erhvervsmand og tidligere FCK-boss Flemming Østergaard, blev i 2022 diagnosticeret med den kroniske demenssygdom Alzheimers.

Og med et fingerknips blev tilværelsen vendt på hovedet for ægteparret

»Jeg passer Inge. Og det er et 24 timers-job. Jeg bruger rigtig meget tid på det,« fortæller Flemming Østergaard, der tager imod B.T. på Vedbæk Havn.

»Jeg kunne egentlig bare lade andre stå for pasningen. Jeg er heldig nok, at jeg har råd til at få hjælp udefra.«

»Men det vil jeg ikke. Og jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at sende hende på plejehjem. Det nægter jeg.« 

»Et plejehjem vil først blive aktuelt den dag, hun ikke længere kan kende mig – eller hvis jeg selv bliver så syg, at det ville være uansvarligt, at jeg passer hende.«

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Undervejs i interviewet bliver Flemming Østergaard ringet op af sin kone, der undrer sig over, hvor han er henne. Alzheimers er en sygdom, der også fylder meget i tilværelsen hos de nærmeste.   

»Det rammer hele familien. Alzheimers og demens rammer hele familien. Jeg har været gift med Inge i over 60 år, og det er frygteligt at se et menneske, som har været familiens centrum, blive til en anden person.«

»Det er Inge, der har været familiens klippe. Hun har passet børnene og børnebørn. Og nu er hun lige pludselig som et barn. Det er virkelig en lortesygdom,« fortæller Flemming Østergaard og kommer med et hverdagseksempel på livet med Alzheimers.

»Hun kan pludselig spørge mig 'hvornår flytter vi hjem? Vi har været på ferie længe nok – nu vil jeg gerne hjem'. Og så er hun helt henne, hvor vi boede for 30 år siden. Og så må jeg så forklare hende, at vi altså er hjemme.«

Men der kan også være overraskende klare øjeblikke, hvor Inge Østergaard pludselig er helt til stede.

»For et år siden var vi inviteret ned til Sønderjyske i Haderslev. Og her var Allan Simonsen også inviteret. Og jeg har kendt Allan i nogle år, og vi har også været til nogle enkelte ting sammen.«

»Og da vi kommer ind og ser ham, er det første, som Inge siger: 'Hej Allan!' Og jeg tænkte bare 'hvor fanden kom det lige fra?' Det er helt vildt,« lyder det fra den FCK-ikonet.

Han er i dag dybt engageret i Alzheimerforeningen, og til september står han i spidsen for en stor indsamling.

»Jeg har en stemme – og den forpligter, synes jeg.«

B.T. Fodbold

B.T. Fodbold er podcasten til dig, der elsker Superligaen og landsholdet. Litauen er ikke Letland - men det var et let land at vinde over for det danske landshold tirsdag aften i Odense. B.T.'s udsendte dissekerer 5-0-sejren og taler om, hvilke perspektiver der er i Riemers landshold Vært: Lasse Vøge Medvært:  Jonas Ryefelt Producer: Lasse Vøge Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen Husk, at skrive dig op til nyhedsbrevet her