I løbet af sin karriere tog Flemming Nielsen det sjældne spring væk fra dansk fodbold.
Det skete i de tidlige 60'ere, og destinationen hed Atalanta i Italien. Det vidnede om en dansk fodboldspiller med høj international klasse.
Det mener Frits Ahlstrøm, der blandt andet er tidligere sportsredaktør på Politiken, informationschef i DBU og mediedirektør i UEFA.
»Italien var på det tidspunkt stedet at spille fodbold. Alle ville dertil, og det var kun de allerbedste fodboldspillere, der fik muligheden,« fortæller han.
Flemming Nielsen startede sin karriere i B93 i 1951 og spillede dér i seks år. Efterfølgende skiftede han til AB indtil 1960. Og netop 1960 var det år, hvor Flemming Nielsen gjorde sig ekstraordinært bemærket.
Det gjorde han ved OL i Rom, da Danmark spillede sig frem til finalen, men måtte tage til takke med sølvmedaljer.
»Den turnering gjorde, at han fik tilbud fra Italien. Han spillede helt forrygende fodbold og var samtidig en bærende profil på det danske landshold.«
Blandt de mange tilbud faldt valget som sagt på Atalanta, hvor Flemming Nielsen udviklede sig til en af verdens bedste midtbanespillere. Han blev sågar udnævnt til det italienske ligahold. Ligaholdet var en samling af de bedste ind- og udenlandske profiler i den italienske Serie A, som spillede kampe mod både det engelske og skotske landshold.
»Ligaholdet fik en stor tilskueropmærksomhed. Det var enormt attraktivt, fordi det var de bedste spillere samlet på et sted. Det understøttede jo egentlig bare, hvor god han var.«
Frits Ahlstrøm hæfter sig især ved, at Flemming Nielsen havde en exceptionel sparketeknik. Han var en af de første, der praktiserede at sparke frispark fra 25-30 meter og samtidig være i stand til at skrue bolden uden om muren. Derudover havde han nogle usædvanligt lange indkast, et godt blik for spillet og individuelle kvaliteter på øverste hylde. De mange egenskaber skyldes, ifølge Frits Ahlstrøm, at Flemming Nielsen simpelthen ikke kunne lade bolden hvile.
»Han var enormt dedikeret. Det var dedikation af højeste niveau.«
Efter opholdet i Atalanta tog Flemming Nielsen til Greenock Morton i Skotland for til sidst at slutte af der, hvor det hele startede: I B93, hvor Flemming Nielsen længe inden havde sikret sig en legendestatus i dansk fodbolds historie.
