Det er snart et år siden, at Christian Eriksen skiftede til Inter, hvor der har været store forventninger til den danske landsholdsstjernen.

Men succesen på banen er udeblevet.

Eriksen var dog noget usædvanligt med fra start for anden kamp i træk i Inters 2-0-sejr over Genoa 2-0 i Serie A. Men han blev skiftet ud efter 57 minutter ved stillingen 0-0 – endnu en gang uden at have gjort en væsentlig forskel.

Det fik de italienske journalister til igen-igen at konfrontere Inter-træner Antonio Conte med spørgsmål om Eriksens udeblevne gennembrud i Inter-trøjen. Og det fik den italienske stjernetræner op i det røde felt.

Foto: POOL
Vis mere

»Du er alt for fokuseret på Eriksen. Du har stillet spørgsmål om ham siden januar. Han er en del af dette hold som alle andre, og han spiller lige så meget, som han har fortjent,« lød det fra en irriteret Conte ifølge Football Italia.

Fra de italienske fodboldmedier har det forlydt, at Eriksen ikke har været en ønskespiller for Antonio Conte.

Han har derfor brugt sommeren på at købe andre midtbanespillere, og han har da også sendt den 28-årige dansker en del på bænken hen over sommeren og i den nye sæson.

»Jeg forsøger få det bedste ud af ham, men jeg bryder mig ikke om, at du forsøger at få mig til at sige noget dårligt om ham. Han prøver at give alt, hvad han har. Vi kan ikke analysere Inters præstation beroende på, om Eriksen spiller eller ej, og hvilken forskel det gør, om han skiftes ind eller ud,« uddybede Conte efter Inter-sejren.