Her er lige et godt råd til Andre Rømer: Lad være med at læse engelske aviser – og lad være med at bruge for meget tid på de sociale medier.

For FC Midtjylland-backen havde ikke nogen heldig dag mod Manchester United torsdag, hvor han konstant blev tørret af Memphis Depay. Lige indtil få minutter før tid hvor Andre Rømer sluttede en off-day på Old Trafford med et rødt kort.

Om det konstaterer Sky Sports i sin livedækning af kampen:

»Rømers miserable aften på Old Trafford er endelig slut.«

Andre Rømmer i duel med Memphis Depay.
Andre Rømmer i duel med Memphis Depay.
Vis mere

I The Guardians livedækning lyder det om slutningen på Europa League-eventyret:

»Andre Rømer, der har fået en gedigen overhaling af Memphis, bliver igen narret, så han hiver i United-spilleren og får sit andet gule kort.«

The Guardian bruger også beskrivelser som »Andre Rømers individuelle mareridt.«

I Daily Mail får FCM-backen karakteren ’3’ (klar lavest af alle på banen).

Det samme er tilfældet i Mirror, hvor det også bliver til '3' (ligeledes lavest af alle).

Og det er ikke bare engelske medier, der er hård ved Andre Rømer. Også i BT fik Andre Rømer absolut bundkarakter for sin indsats: -3.

SE I ØVRIGT ALLE BTS KARAKTERER FRA KAMPEN HER

Andre Rømer sagde efter kampen til BT:

»Jeg har aldrig været så tæt på at græde efter en kamp, som jeg var i dag. Jeg er helt nede i dag, og det bliver nok ikke den bedste nattesøvn,« lød det efter kampen.

Også på de sociale medier var reaktionerne skånselsløse mod FCMs 22-årige højre back.

En bruger skriver:

»Andre Rømer havde den værste kamp i sin karriere. Jeg fik faktisk ondt af ham.«

En anden konstaterer, at Andre Rømer bør ‘kigge efter en ny karriere – måske I den anden side af banen, hvor der ikke er en Depay.'

Og så er der en, der skriver direkte til Memphis Depay: »Send nogle blomster til ham.«

Endnu en kommentar: »Stakkels Andre Rømer. Fik tunnel TRE gange af Memphis Depay og herefter et rødt kort. Kan ikke blive meget værre.«

En tør konstarering: »Jeg havde pakket og var rejst hjem på min sofa, hvis jeg var dén højre back. Stakkels Andre Rømer får også et rødt kort.«

Indsatsen er også blevet bemærket I Sverige: »Andre Rømer – århundredets værste fodboldindsats.«

Og mere svensk: »Jeg har meget ondt af Andre Rømer i FC Midtjylland.«