FC Midtjylland leverede en god præstation, da det blev til 0-0 ude mod Slavia Prag i CL-kvalifikationen.

De danske mestre fra FC Midtjylland sikrede sig tirsdag aften et fint udgangspunkt i jagten på deltagelse i Champions Leagues gruppespil.

Midtjyderne fik således 0-0 på udebane mod Slavia Prag i den første af to playoffkampe om adgang til den fornemme klubturnering.

Den samlede vinder kvalificerer sig til gruppespillet i Champions League, mens taberen får lov til at spille Europa League.

FCM har på sin vej mod playoffrunden besejret bulgarske Ludogorets og schweiziske Young Boys. De seneste to sæsoners tjekkiske mestre fra Prag er derimod trådt direkte ind i playoffrunden.

FCM var i tirsdagens opgør uden nyindkøbet Pione Sisto i startopstillingen. Den 25-årige dansker, der er vendt hjem til FCM fra Celta Vigo, blev ellers matchvinder i holdets seneste kamp i Superligaen.

Jan Boril Slavia Prag - Anders Dreyer FC Midtjylland spiller Champions League kvalifikations kamp på Sinobo Stadium i Prag tirsdag den 22. september 2020.. (Foto: Michal Cizek/Ritzau Scanpix)
Jan Boril Slavia Prag - Anders Dreyer FC Midtjylland spiller Champions League kvalifikations kamp på Sinobo Stadium i Prag tirsdag den 22. september 2020.. (Foto: Michal Cizek/Ritzau Scanpix) Foto: Michal Cizek
Vis mere

I stedet var Awer Mabil og Anders Dreyer valgt på de to kanter.

Første halvleg var en jævnbyrdig affære, hvor de helt store chancer udeblev.

Slavia Prag havde en række forsøg fra distancen, men de var alle inden for FCM-målmand Jesper Hansens rækkevidde.

Fem minutter inde i anden halvleg fik de midtjyske gæster en stor chance. Den brasilianske kreatør Evander sendte et frispark ind mod angriber Sory Kaba, der dog manglede den fornødne skarphed i situationen.

Bedre var Kabas forsøg, da han godt fem minutter senere fik panden på et nyt indlæg. Prags målmand fik dog lige nøjagtigt reddet forsøget.

Efter 66 minutter blev Pione Sisto sendt på banen i stedet for Anders Dreyer. Sisto indtog pladsen på venstre kant, mens Mabil rykkede over på højre.

epa08689082 Evander of Midtjylland (L) in action against Lukas Masopust of Slavia (R) during the UEFA Champions League playoff first leg soccer match between Slavia Prague and FC Midtjylland in Prague, Czech Republic, 22 September 2020. EPA/MARTIN DIVISEK
epa08689082 Evander of Midtjylland (L) in action against Lukas Masopust of Slavia (R) during the UEFA Champions League playoff first leg soccer match between Slavia Prague and FC Midtjylland in Prague, Czech Republic, 22 September 2020. EPA/MARTIN DIVISEK Foto: MARTIN DIVISEK
Vis mere

Mod slutningen af kampen fik FCM lagt et god pres mod tjekkerne.

Kaba fik en stor mulighed, men angriberens aflevering på tværs blev ikke skarp nok. Kort efter var FCM-anfører Erik Sviatchenko tæt på, men hans ellers gode afslutning blev reddet over overliggeren.

Til allersidst var både Prag og FC Midtjylland tæt på at tage sejren, men det endte altså målløst i den tjekkiske hovedstad.

Andet og afgørende opgør spilles 30. september i Herning.

/ritzau/

Genoplev hele kampen i vores LIVE-blog herunder.