Der er kommet en vildmand til København.
Han hedder Michael Santos, og han ligner til tider på banen en mand, der også sagtens kunne stå på et gadehjørne i Montevideo med en hjemmerullet smøg i hånden og være klar til skrige hovedet af en dum turist.
Men han er angriber og scorede det enlige mål i FC Københavns 1-0-sejr over FC Lugano i den første gruppekamp i Europa League. På et smukt svævende hovedstød i god kontrast til hans mere vilde udtryk undervejs i kampen.
Han taler ikke selv mange ord engelsk, så beskrivelsen af Michael Santos måtte efter kampen i Telia Parken komme fra chefen og holdkammeraten.
»Jeg tror, man skal gå helt tilbage og kigge på, hvordan han er vokset op, og hvilken baggrund han har. Han bliver ikke bange af at gå alene gennem København for at sige det sådan. Han er en ilter, pågående måljæger,« sagde Ståle Solbakken efter kampen og fortsatte.
»Jeg synes, han er begyndt at se ud som en god fodboldspiller for os. Han bliver bedre og bedre. Han scorede et fint mål i dag, og han scorede et rigtig fint mål i Hobro. Så skal han blive bedre i relationerne og roligere med bolden nogle gange. Der går det lidt for meget med 100 km/t.«
Fart er der nemlig på Michael Santos, der trods sine fuldstændigt mangelfulde engelsk alligevel ikke holder sig fra at skrige af sine holdkammerater undervejs i kampen. Det hører også Viktor Fischer, som ser en holdkammerat af de mere specielle.
»Han har en ild i maven. Nogle gange skal vi styre ham lidt. Han vil rigtig gerne. Han vil lave sine mål, og han har også allerede lave to i de sidste to kampe. Han er en vild type. En rigtig kriger. En gang imellem skal han holdes lidt tilbage og holdes nede - andre gange skal han have lov til at flyve. Jeg synes, at det var hans bedste præstation i dag og den kamp, hvor han fandt balancen bedst. Så ros til ham,« siger Viktor Fischer.
Michael Santos er kompromisløs og vild. Og på et tidspunkt i første halvleg lignede han en mand, der decideret skældte Ståle Solbakken ud på sidelinjen. Det er sjældent, man ser det fra en af nordmandens spillere. Men historien var da også en lidt anden.
»Han vidste ikke, hvad Falken hed. Han sagde: 'Falk?' (Solbakken gestikulerer som Santos med spørgende armbevægelser, red.). Og jeg sagde: 'Ja, det er Falk',« siger Ståle Solbakken med et stort smil.
Det smil havde han også efter en vigtig sejr for FC København efter tre nederlag i træk.
»I Riga spillede vi på et resultat. Vi kom igennem, og der er ingen, der husker det nederlag. I Aalborg mødte vi et meget godt AaB-hold på dagen. Der var fest i byen, fordi jeg vandt mesterskabet for dem i 1999. Det skulle fejres, og der var mange folk på tribunen. Mod Hobro var vi skandaløst dårlige,« lød det fra Solbakken, som altså glædede sig over sejren.
»Vi skulle slå Lugano på hjemmebane. Vi vidste, at de var gode med bolden, og da vi blev lidt trætte, så du, at de kunne spille mere fremad.«
»De tabte kun 2-1 til Basel. Det er et hold, der er bedre, end tabellen viser. Men det betyder meget for os at få de tre point i banken. Vi har to udekampe nu. Så de her tre point var meget vigtige.«
