William Kvist var i en sårbar alder, da hans forældre besluttede sig for at gå fra hinanden og blive skilt. I et interview med organisationen Børns Vilkår fortæller FCK- og landsholdsspilleren nu hudløst ærligt, om hvordan han reagerede på nyheden. Interviewet er lavet i anledning af kampagnen #skiltmedbørn, som skal give forældre et bedre indblik i, hvad børn tænker, når forældrene vælger at blive skilt.
Det kom som et chok for William Kvist, der på det tidspunkt gik i 2.g og var på et tre måneder langt udvekslingsophold i Australien, da han fik nyheden om forældrenes brud. Han var i tvivl, om han skulle tage hjem eller vente, indtil de tre måneder var gået.
»Jeg afbrød opholdet i en uge og tog hjem. Jeg kan huske, at jeg kiggede ud over Stillehavet fra flyvinduet og tænkte: ”Det her ændrer alt”.«
Da han kom hjem, forstod Kvist først for alvor, hvad der var sket. Hans mor var flyttet ud af hans barndomshjem, og han var nu alene tilbage med sin far og sin lillebror. Hans mor var flyttet til Nyborg for at leve sammen med sin nye kæreste.
»Min mor var ikke længere i mit hus, mit barndomshjem. Det gjorde nærmest fysisk ondt indeni. Skilsmissen kom som et lyn fra en klar himmel, fordi min mor og far aldrig har skændtes. Vi var en kernefamilie, og opvæksten havde været god og tryg. Pludselig føltes det som om, jeg og min bror stod helt alene på en øde ø. Alting var åbenbart ikke, hvad det så ud til - et tema min lillebror og jeg beskæftigede os med i måneder og år efter, de var blevet skilt.«
Efterfølgende havde han svært ved håndtere sin følelser i forhold til sin mor, som havde valgt at flytte væk fra ham og broren. Derfor var det heller ikke nemt, når de to drenge skulle på besøg på Fyn for at være sammen med deres mor.
»Forholdet til min mor var modsætningsfyldt. Hun var flyttet til Nyborg med sin nye kæreste og jeg fik lov til selv at bestemme, hvor meget jeg ville besøge hende. Jeg fulgtes dog ofte med min bror, der er 4 år yngre, og derfor var hos hende hver 14. dag. Jeg kan huske togturene: Da jeg steg på toget i København, glædede jeg mig helt vildt til at se min mor. Men jo mere jeg nærmede mig Storebælt, des mere blev savnet efter hende erstattet af vrede. Hun havde forladt os. Hvad havde hun gang i?! Det var rigtig svært.«
Men med tiden fik Kvist mere forståelse og respekt for sin mors beslutning. Og for nogle år siden fik fodboldspilleren og hans lillebror talt ud med deres mor.
»Min mor og far kunne være i samme rum. Det var sindssygt vigtigt, at de formåede at tale om tingene. Min mor kunne se, at vi havde behov for at blive der, hvor vi altid havde boet med vores venner og med en hverdag, der fungerede. Hun tilsidesatte sit eget behov for at være sammen med os, det imponerer mig.«
»For nogle år siden indkaldte min bror og jeg til en skilsmissesnak. Vi havde brug for at få vendt nogle sten sammen med vores mor frem for at gå og lave egne forklaringer og sammenhænge. Jeg oplevede det som et positivt og meget givende møde, hvor vi alle tre brugte tid på at forklare og fortælle, hvordan vi havde oplevet tingene hver især. Sådan et møde skal vi også have med vores far.«
Hele interviewet med William Kvist kan læses her:
