Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

FC København har sikret sig Lukas Lerager på en permanent aftale, efter han var udlejet til klubben fra italienske Genoa.

Det oplyser man i en pressemeddelelse.

Det samme har B.T.s podcast Transfervinduet kunnet fortælle over de seneste uger.

Lerager blev hentet til på en lejeaftale i januar 2021, hvor han blev modtaget af fans i Roskilde Lufthavn. Nu er han i København frem til 2025.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Det har hele tiden været planen og aftalen, at Lukas skulle blive her, men nu er det også officielt på plads. Det er vi naturligvis glade for, da han er en kvalitetsspiller og senest har vist sig stærkt frem i Mesterskabsspillet,« siger sportsdirektør Peter Christiansen.

Hovedpersonen selv glæder sig også over, at lejeaftalen er blevet til en permanent kontrakt.

»Jeg føler mig fantastisk godt tilpas i klubben, og vi har stadig masser af ambitioner om at vinde titler og spille på en høj europæisk hylde.«

»Det har hele tiden været den her løsning, der har været planen, og det er fint, at alt nu også er formelt på plads.«

»Nu skal vi gøre den her sæson færdig, og så glæder jeg mig allerede til den næste, hvor jeg er sikker på, at vi bliver endnu stærkere,« siger Lukas Lerager.

Lerager har tidligere spillet i AB, Viborg, Zulte Waregem, Bordeaux og senest Genoa, inden han kom til København.