FC København skal forsøge at udbygge en rekord torsdag aften.

Rekorden handler om, at FCK har spillet hele 28 kampe i træk i Europa, hvor modstanderholdet maksimalt har scoret et mål.

Den imponerende rekord har hovedstadsklubben fra Danmark haft siden oktober sidste år, hvor de spillede 1-1 i Ukraine mod Dynamo Kiev.

FCK startede den flotte stime helt tilbage i februar 2018, da de tabte med 1-0 på udebane til Atletico Madrid.

Ståle Solbakkens hold har rekorden blandt samtlige europæiske hold gennem de 65 år, hvor der har været spillet europæisk fodbold.

Nummer to på listen er AC Milan fra Italien. Storklubbens rekord blev sat i 1990'erne.

Her spillede Milan 23 kampe, inden deres stime blev brudt i 1994.

Den seneste europæiske kamp, hvor FCK indkasserede mere end et mål, var, da Atletico Madrid vandt med 1-4 i Telia Parken 15. februar 2018.

FC København har en imponerende rekord i Europa.
FC København har en imponerende rekord i Europa. Liselotte Sabroe

Det skal lige understreges, at det ikke tæller med i rekorden, hvis et hold scorer mod FCK i forlænget spilletid eller i en straffesparkskonkurrence.

Om FCK udbygger stimen til 29 kampe i træk, finder vi ud af torsdag aften, når de spiller mod Celtic i Skotland.

Den første kamp i Parken endte 1-1 for en uge siden.

Kampen fløjtes i gang klokken 21.