Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det passer slet ikke, at FC Københavns fans skulle have provokeret Dnipros tilhængere med et russisk flag, og at det opildnede ukrainerne til at invadere danskernes tribuneafsnit.

Sådan lyder det meget klart fra FCKs fankoordinator Daniell Askholm, der selv var tilstede på det Olympiske Stadion i Kiev, hvor den skandaløse episode fandt sted onsdag aften, da FCK mødte Dnipro Dnipropetrovsk i kvalifikationen til Champions League. 

- Der var INGEN russiske flag, eller noget der minder om det. Hvis folk oprigtigt tror, at nogen af os havde været så dumme at medbringe sådan et, så må de gerne tro det. Men fakta er, at et russisk flag havde været en politisk provokation, og fodbold og politik hører ikke sammen i vores verden. Så det er en direkte en usandhed mht. det omtalte russiske flag. Vi havde kun FCK fangruppe-bannere, by, klub og dannebro bannere med, skriver Daniell Askholm i en mail til bt.dk.

Beskyldningerne om, at de danske fans skulle have medbragt et russisk flag, kom efter kampen fra en talsmand for ukrainernes fan-fraktion. Men det afvises altså nu helt og andeles fra FCKs fankoordinators side.

De flag, som FCK havde med på stadion, var derimod alle associeret med den danske klub.

Samtidig er det også en kendt sag, at alle flag og bannere til den slags kampe altid tjekkes ved indgangen til stadion. Og derfor vil det i teorien være tvivlsomt, at et russisk flag eller andet, der kunne skabe uro, ville få lov til at komme med op på tribunen.

Kampen sluttede i øvrigt 0-0, og nu venter der et returopgør på onsdag i Parken i København.

Andre læser også