Det danske landshold er ramt af både karantæner og skader på flere nøglepositioner før VM-playoffkampene, men søndag dukkede en ny forskrækkelse op.
Porto-kometen Victor Froholdt havde domineret og scoret i rivalopgøret mod Benfica, men efter opgøret fangede CNN en video af danskeren, der så ud til at være i problemer.
Videoen varer i blot otte sekunder, og her kan man se Froholdt støtte sig til et stabsmedlem fra Porto.
Den danske midtbanestjerne holdt en hånd på støttens skulder og fik selv en arm om ryggen.
Froholdt blev af mediets ekspert Rui Santos kåret som kampens bedste spiller og fightede løs i samtlige 90 minutter i 2-2-dramaet, der også endte med, at Benfica-stjernen Nicolás Otamendi og træner Jose Mourinho så rødt på bænken.
Der er ingen meldinger fra klubben omkring Froholdt, så de danske fans må vente i spænding på at få klarhed.
Det danske landshold udtages tirsdag 17. marts, og holdets første kamp står mod Nordmakedonien, der gæster torsdag Parken 26. marts.

