Han kommer ikke til at sparke til bolden ved søndagens store opgør mellem FCK og Brøndby. 

Rasmus Falks navn var nemlig, til stor overraskelse for københavnske fans, ikke at finde i startopstillingen, som klubben delte på 'X'. 

»Rasmus Falk udgår af dagens kamptrup, da der er opstået komplikationer på hospitalet i forbindelse med familiens indlæggelse,« skriver klubben på det sociale medie og tilføjer: 

»Dette er en privat sag. Der er ikke yderligere kommentarer.« 

Normalt er midtbanespilleren ellers altid at finde i hvid og blå til klubbens kampe, og han var også en af de 19 mand, der lørdag blev udtaget af cheftræneren Jacob Neestrup. 

Med Falk ude af truppen er det Lukas Lerager, Magnus Mattsson og Victor Froholdt, der udgør FCKs midtbane i søndagens derby. 

Opgøret mellem FCK og Brøndby går i gang klokken 14.00, og du kan følge B.T.s dækning af kampen lige HER

B.T. Fodbold

Dagens episode er sponseret af HelloFresh - lækre måltider leveret til døren. Gå ind på HelloFresh.dk og brug koden TRANSFER. Den giver op til 1.199 kr. rabat på de fem første måltidskasser samt fri fragt på din første måltidskasse. Og hvis du bestiller nu, får du oven i købet gratis dessert med i alle kasser – resten af livet! Du kan også bruge koden, hvis det er mere end 12 måneder siden, du sidst har været kunde og du savner de lækre, nemme måltidskasser. Vi har blandt andet snask fra FCK, Brøndby og FC Midtjylland på menuen - og så er Superliga-sportsdirektør meget klar i spyttet, når snakken falder på hans tre juveler...