Fredagens lodtrækning til kvindernes Champions League forløb ikke helt uden drama.

For midt i lodtrækningen måtte denne afbrydes, da Anne Vonnez der er UEFA's leder af de kvindelige turneringer, pludselig måtte støtte sig til bordet.

Og få sekunder efter begyndte hun at svaje, inden benene gav efter, og hun måtte støttes af Nadine Kessler på scenen.

Anne Vonnez (th.) fik det dårligt under fredagens lodtrækning.
Anne Vonnez (th.) fik det dårligt under fredagens lodtrækning.
Vis mere

Det så dog fortsat ikke godt ud for Anne Vonnez, for selvom hun blev grebet af Kessler, var hun ved at falde sammen igen, hvilket betød at Vonnez måtte hjælpes fra scenen, hvorefter Nadine Kessler gennemførte resten af fredagens lodtrækning alene.

Flere ilede til scenen for at hjælpe Anne Vonnez.
Flere ilede til scenen for at hjælpe Anne Vonnez.
Vis mere

Blandt de tilstedeværende var Linköpings træner Olof Unogård, som fortæller, at han og resten af salen blev bedt om at gå ud.

»Det var ubehageligt, da det skete. Vi blev bedt om at forlade lokalet hurtigt. Da vi kom tilbage, sagde de, at alt var fint uden at give yderligere detaljer. Forhåbentlig er hun kommet sig hurtigt, og det lignede mere udmattelse end decideret sygdom,« siger han til Aftonbladet om situationen, som kan ses her.

Blandt holdene i bowlen var der to danske i form af Brøndby og Fortuna Hjørring, der møder henholdsvis Juventus og Fiorentina.