Den store succes har det ikke været. Tværtimod. Kasper Dolberg og Thomas Delaney er derfor færdige i tyske Hoffenheim.

Når sæsonen slutter efter weekendens kampe, bliver de to danske landsholdsstjerner derfor sendt hjem til deres moderklubber efter to ganske ufrugtbare lejeophold i løbet af foråret.

Det oplyser Bundesliga-klubben, som trods den sparsomme succes roser de to danskere på klubbens hjemmeside.

»Thomas og Kasper er to forrygende personligheder, som altid har stået til rådighed for holdet,« siger Alexander Rosen, sportsdirektør i Hoffenheim.

Thomas Delaney, Kasper Dolberg og Simon Kjær i forbindelse med at det danske VM-fodboldlandshold træner i Doha i Qatar, onsdag den 16. november 2022.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Thomas Delaney, Kasper Dolberg og Simon Kjær i forbindelse med at det danske VM-fodboldlandshold træner i Doha i Qatar, onsdag den 16. november 2022.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Kasper Dolberg er lejet i Nice, hvor han har kontraktudløb næste sommer, mens Thomas Delaney har været lejet i Sevilla, hvor han har kontraktudløb denne sommer.

Ingen af de to danske spillere har været store gevinster for Hoffenheim, som har kæmpet for at undgå nedrykning i en dårlig sæson for klubben, som også har budt på trænerfyringer og en nuværende 13.-plads.

25-årige Dolberg, som var småskadet, da han kom til klubben efter en fiasko-halvsæson på leje i Sevilla, har spillet 14 kampe og scoret blot to mål for Hoffenheim.

31-årige Delaney har kun opnået at få syv optrædener for den tyske klub,.