Fadæsen er fuldendt: Eriksen og Wolfsburg rykker ned
En fuldstændig katastrofal sæson kulminerede mandag aften, da Wolsburgs danskerkoloni rykkede ned for første gang i knap 30 år.
En fuldstændig katastrofal sæson kulminerede mandag aften, da Wolsburgs danskerkoloni rykkede ned for første gang i knap 30 år.
Det kunne ikke skrives værre for Wolfsburg-danskerne.
For det er slut med at kalde med at kalde sig for Bundesliga-klub efter en pinlig sæson, hvor det hele eksploderede mandag aften.
I anden kamp af det livsvigtige playoff-opgør mod Bundesligabejlerne fra Paderborn så alt godt ud for Wolfsburg, der hurtigt kom foran 1-0.
Men så vendte alt på en tallerken med en dansker i den altoverskyggende skurkerolle.
Joakim Mæhle blev nemlig vist ud efter kun 14 minutter, da han uforståeligt og torskedumt gik alt for hårdt ind i en tackling.
Tre minutter forinden havde han også raget et gult kort til sig, og så var det farvel til landsholdsspilleren. Derfra måtte Wolfsburg spille mere end 100 minutter i undertal.

Du kan se aktionen i toppen af artiklen.
Og det, der begyndte at lugte af en regulær katastrofe, skete også.
Paderborn åd sig tilbage i opgøret og vandt 2-1 efter forlænget spilletid. Første opgør mellem de to klubber endte 0-0.
Christian Eriksen, Adam Daghim, Jonas Wind og Jesper Lindstrøm, der alle fik spilminutter.
Et katastrofalt punktum på en forfærdelig sæson, der sender Wolfsburg ud af Bundesligaen for første gang siden 1996/1997-sæsonen.
De tidligere FCK-spillere Kamil Grabara og Denis Vavro spiller også i Folkevognsklubben.