Der er bestemt ikke meget at grine af, når man Manchester United-spiller for tiden.

Det mener ihvertfald den bidske United-legende Roy Keane.

Og derfor har ireren med de altid markante meninger set sig godt og grundigt sur på Manchester United-angriberen Marcus Rashford.

Keane bryder sig i den grad ikke om at se den talentfulde men kriseramte angriber varme op.

Foto: PETER POWELL
Vis mere

»Hver gang jeg ser Marcus under opvarmningen, så enten ler eller smiler han. Jeg kan ikke lide spillere, der smiler så meget.«

»Du skal ud og i krig. Du kæmper for fremtiden. Du kan begynde at smile, når du scorer et mål, eller når du gør noget, der påvirker kampen eller får tilskuerne op af deres sæder,« lyder det fra den bramfri Sky Sports-ekspert.

»Men konstant at grine under opvarmningen ... come on!«

Manchester United ligger pt. på sjettepladsen i Premier League, og chancerne for at opnå en vigtig top 4-placering er nærmest væk. Og den tidligere landsholdsangriber Marcus Rashford har blot scoret fire mål i 25 Premier League-kampe.