Hvordan skal homoseksuelle topfodboldspillere bryde tabuet og fortælle åbent om deres seksualitet? Spring ud sammen, lyder opfordringen nu fra formanden for det engelske fodboldforbund FA, Greg Clarke.

Sidste år sagde Greg Clarke ellers, at han ville fraråde, at homoseksuelle spillere afslørede deres seksualitet, fordi det ville medføre alt for mange tilsvininger fra tilskuerne. Men nu har Clarke tilsyneladende fundet ud af, hvordan det skal gøres.

I et interview med The Times har Greg Clarke foreslået, at man gør til det til en fælles begivenhed på tværs af klubber og divisioner.

»Jeg har foreslået, at hvis der er en gruppe af topspillere, som gerne vil springe ud, hvorfor så ikke synkronisere det, så en mand ikke skal springe ud alene. Premier League, Football League og FA kunne gøre det i begyndelsen af turneringen. Det er der, hvor alle stadig tror, at det bliver deres sæson, solen skinner, og tilskuerne er glade.«

»Jeg har spurgt det homoseksuelle fælleskab: »Hvordan kan vi give mest mulig støtte og sørge for at folk får den fornødne støtte, hvis de gerne vil være åbne om deres seksualitet? Jeg har 15 homoseksuelle sportsfolk i løbet af de sidste fire uger for at høre deres sysnspunkter, heriblandt fodboldspillere. Det er svært at finde nogen, der repræsenterer homoseksuelle topspillere, fordi nogle af dem har det fint med deres seksualitet, de vil bare have at andre kender til den. Og jeg vil ikke være den, der siger 'I er nødt til at komme ud af skabet'. Det er ikke okay. Folk er forsigtige, for der en ensrettet vej. Når man først er ude af skabet, er der ingen vej tilbage,« konstaterer Greg Clarke.

Tyske Thomas Hitzlsperger, som i løbet af karrieren blandt andet spillede i Premier League-klubberne Aston Villa, West Ham og Everton samt Stuttgart og Wolfsburg i Bundesligaen, sprang ud i et interview i tyske Die Zeit i 2014, men på det tidspunkt var det et halvt år siden, at han havde stoppet karrieren på grund af skader.

»Jeg skammede mig aldrig over, hvem jeg er, men det er ikke nemt at sidde ved et bord med 20 unge mænd og høre på jokes om bøsser. Du lader dem fortsætte, så længe deres jokes bare er lidt sjove og ikke alt for fornærmende,« sagde Hitzlsperger blandt andet dengang.

Tidligere er den amerikanske Leeds-spiller Robbie Rogers også sprunget, men efterfølgende stoppede han karrieren.

Ed Conell fra Gay Football Supporters Network bakker op om FA-bossens idé, men han tvivler på, at det kommer til at ske:

»Det er en god ide at få spillerne til at stå frem sammen, men indtil 'homo-vittighederne' blandt både spillere og fans, så kommer det ikke til at ske,« siger Ed Conell.