Det brændte fuldstændig sammen for Esbjerg fB-spilleren Kevin Conboy i sidste uge, og det straffes han nu for.

Efter 64 minutter af nedrykningsbraget i 1. division mod Fremad Amager fik han et noget overraskende direkte rødt kort for en tackling på en Fremad Amager-spiller, og det fik klappen til at gå ned for den 34-årige venstreback.

Se udvisningen i videoen over artiklen.

I dommerens indberetning fra kampen, hvor Esbjerg fB tabte 2-3 og rykkede ned i 2. division, fremgår det, at Conboy råbte »Du er en fucking abe« til dommeren, da han viste ham det røde kort.

Foto: Mikkel Berg Pedersen
Vis mere

Foto: Mikkel Berg Pedersen
Vis mere

Men temperamentet fortsatte med at koge i vestjyden, så da Conboy efter kampen blev passeret af dommertrioen kaldte han dem »en flok mongoler«.

Det er altså langt over stregen for, hvordan man kan tale til fodbolddommere, og derfor har Fodboldens Disciplinærinstans mandag idømt Kevin Conboy en ekstra spilledags karantæne.

I kendelsen har Esbjerg-spilleren fortalt sin side af sagen.

Han fortæller blandt andet, at han var meget overrasket over det røde kort, og på grund af kampens betydning løb følelserne af med ham.

Men samtidig påpeger Conboy, at følelserne ikke kan retfærdiggøre hans sprogbrug, og derfor har han undskyldt for sine svinere.

Dramaet omkring Conboy udvisning var ikke det eneste onsdag.

Efter kampen - da nedrykningen var uundgåelig - brød flere vrede fans ind på banen, hvor der opstod slagsmål og håndgemæng. Læs mere om det her.