Erling Haaland køber eksklusiv øse til 52 millioner norske kroner


På trods af sine kun 24 år har Erling Haaland allerede en imponerende bilsamling.
Nu kan den norske fodboldspiller tilføje endnu en til rækken – og det er en af verdens mest eksklusive biler.
Erling Haalands har nemlig betalt 52 millioner norske kroner for en spritny Bugatti af modellen Tourbillon.
Det skriver Dagens Næringsliv.

Det er dog ikke kun Erling Haaland selv, der får fornøjelsen af den eksklusive millionøse.
Ifølge det norske medie har Manchester City-spilleren købt den dyre øse med den norske finansmand Ole Ertvaag.
Og der er altså gerne i omegnen af 52 millioner norske – svarende til godt 34 millioner danske kroner – som man skal slippe, hvis man vil have en Bugatti Tourbillon med norske nummerplader til Norge.
Men så har man altså én af kun 250 eksemplarer af den eksklusive bil, der blev lanceret sidste år som efterfølgeren til Bugatti Chiron og som har voldsomme 1800 hestekræfter.

Den nye Bugatti Tourbillon er dog ikke den første bil, som Erling Haaland og Ole Ertvaag køber sammen.
Sidste år deltes fodboldspilleren og topchefen for investeringsselskabet HitecVision også om en Mercedes-AMG One til 35 millioner norske kroner, altså godt 23 millioner danske kroner.
Derudover har de også investeret i ejendomme sammen.
Ole Ertvaag er dog mest kendt for sin private bilsamling med mindst 20 eksklusive biler, der alle har fået norske nummerplader på.

Bare de indenrigsnummerplader skulle investeringsdirektøren have brugt mere end 70 millioner norske kroner på at få på sine luksusbiler.
Erling Haaland har dog også selv en ganske imponerende bilsamling.
Den tæller ikke mindst en Audi RS6 Avant, en Rolls-Royce Cullinan SUV og en Range Rover Sport. Foruden selvfølgelig eget privatfly til over 60 millioner norske kroner.
Hverken Erling Haaland eller Ole Ertvaag har kommenteret deres eksklusive, nye Bugatti Tourbillon.