Det populære fodboldkonsolspil Fifa har offentliggjort, at en ny udgave af spillet kan købes den d. 29 september i år.

I de seneste par uger har Fifa offentliggjort vurderingerne for spillets 100 bedste spillere, hvor man blandt andet finder en dansker iblandt.

Den danske stjerne Christian Eriksen har efter en imponerende sæson hos Tottenham trukket mange positive overskrifter, og de gode præstationer er da også blevet bemærket hos Fifa.

Det ses i de forskellige vurderinger af den danske topspillers kvaliteter, og det gør ham til den 40. bedste spiller i det populære fodboldspil.

EA, der er producenten bag spillet, skriver følgende om den danske landsholdsstjerne:

»Han er meget dygtig til at slå indlæg, både i åbent spil og til standartssituationer. Eriksen er den kreative hjerne i Tottenhams og Danmarks landsholds offensiv. Han er god til at holde på bolden, og med hans vurdering på 84 dribling og 88 i aflevering gør ham til en assistmaskine, der kan fodre hans holdkammerater.«

Der er dog langt, før Christian Eriksen rammer spillets top 10, hvor verdens absolutte fodboldelite regeres af følgene:

1.Cristiano Ronaldo, 94 vurdering, verdens bedste spiller fra Real Madrid
2. Lionel Messi, 93 vurdering, Barcelonas, argentinske troldmand
3. Neymar, 92 vurdering, PSG’s brasilianske dribler og rekordindkøb
3. Luis Suárez, 92 vurdering, spillets bedste angriber med sine dødbringende skud
3. Manuel Neuer, 92 vurdering, Verdens bedste målmand
6. Robert Lewandowski, 91 vurdering, Bayern Münchens stjerneangriber
7. Sergio Ramos, 90 vurdering, den spanske defensive kriger
7. Eden Hazard, 90 vurdering, Premier Leagues tekniker
7. Toni Kroos, 90 vurdering, den pasningsstærke tysker
7. Gonzalo Higuain, 90 vurdering, Juventus’s farlige boksspiller