Eriksen melder ud: Hjemme med familien
Den danske landsholdsstjerne er udskrevet fra hospitalet.

Den danske landsholdsstjerne er udskrevet fra hospitalet.

Øjeblikket efterlod alle i chok.
Siden Christian Eriksen faldt om i søndagens landskamp mod Ukraine, har samtalen handlet om, hvad landsholdsstjernens næste skridt bør være.
Og nu melder han selv ud i et opslag på Instagram.
»Jeg vil lade alle vide, at jeg har det godt, og jeg er hjemme med min familie. Som I nok kan forestille jer, har det haft stor betydning for både min familie og jeg, at jeg fik et chok fra min ICD.«
»Men jeg vil gerne forsikre jer om, at det her var en anderledes situation end i 2021. Jeg har det godt, og jeg er allerede ved at komme mig,« skriver han.
Christian Eriksen bruger opslaget til at takke alle, der hjalp ham på banen mandag aften – men også alle dem, der har hjulpet ham uden for banen de seneste år.
»Udover at jeg er taknemmelig for alle spillere og det medicinske personales hjælp på banen, er jeg også utroligt taknemmelig for de læger, der har passet på mig og mit hjerte over de seneste år.«
»Tak til deres ekspertise. Min ICD gjorde præcis det, den er designet til at gøre: Den beskyttede mig, da jeg havde brug for det.«
Rekordholderen for flest kampe på det danske landshold slutter af med at fortælle, hvad fremtiden bringer på kort sigt.
Hvad der skal ske på lang sigt, åbner han ikke op for.
»Nu skal jeg fokusere på at komme mig, bruge tid med min familie, holde ferie og spille fodbold med mine børn,« slutter Christian Eriksen.