Det har hængt i luften i et stykke tid. Det store spørgsmål om, hvorvidt Christian Eriksen og kærestens Sabrinas kommende fødsel ville få indflydelse på Danmarks deltagelse ved VM til sommer.

For det unge par meddelte en uge før jul, at de skulle have et barn og uden at meddele præcis, hvornår de har termin, kunne folk alligevel regne sig frem til, at det kunne ligge lige omkring de uger, hvor Christian Eriksen gerne skulle banke mål ind for det danske landshold ved VM i Rusland.

 
Troels Henriksen (Jyllands-Posten), Allan Olsen (Ekstra Bladet) og Kasper Steenbach (Dossier) diskuterer Christian Eriksens potentiale.
Vis mere

Men under Sport 2017 på DR kunne Christian Eriksen berolige de danske fodboldfans, da han blev kåret til Årets Fodboldspiller.

»Vi er ikke bekymrede. Vi har styr på det. Det skal nok passe sammen,« sagde Christian Eriksen på en Skype-forbindelse, da værten Peter Møller spurgte til det, mange har gået og tænkt over de seneste uger.

Dermed ser det ud til, at Danmark ikke behøver at undvære holdets topscorer, når det til sommer går løs mod Frankrig, Peru og Australien.