Den 10. november 2019 var det 10 år siden, at den tyske fodboldmålmand Robert Enke begik selvmord. Nu fortæller enken, Teresa Enke, om tabet af sin mand, og hvordan hun har det nu.
»Det er 10 år siden nu, og jeg synes, at jeg har håndteret det ret godt.«
Det siger Teresa Enke til mediet The Athletic om tabet af sin mand, inden hun fortsætter:
»Det bliver lettere med tiden. Jeg er utrolig taknemmelig for, at Robbi (Robert Enke, red.) stadig er i folks sind, at folk stadig kender ham. Han er ikke død, ikke for mig. Jeg tror, at du kun virkelig er død, når der ikke er nogen minder tilbage om dig. Men Robbi vil altid være i folks minder.«
»Det fylder mig med glæde at se, at han stadig er der. Folk tænker på, hvad der skete med ham. Om fem, måske ti år fra nu, er hans navn måske ikke så velkendt, og så er vi – Robert Enke-fonden – nødt til at finde ud af, hvordan vi kan gøre folk opmærksom på emnet depression på en anden måde. Men måske har vi gjort så store fremskridt inden da, at det ikke bliver nødvendigt,« siger Teresa Enke.
Efter Robert Enkes død startede enken en fond, der skulle sætte større fokus på depression, som var det, der i sidste ende gjorde, at hendes mand følte sig nødsaget til at tage sit eget liv.
Selvom Teresa Enke synes, at hun har håndteret hans død så godt, som man nu kan, har der også været hårde tider.
Hun besluttede i begyndelsen af 2011, at hun måtte forlade Hannover. Hun gik gennem en snedækket park med sin og Robert Enkes datter Leila i en bæresele, da hun pludseligt begyndte at græde:
»Jeg følte mig utrolig alene i det øjeblik. Jeg havde ingen at dele denne skønhed (datteren, red.) med. Det næste øjeblik glemmer jeg aldrig. Leila lægger armen på min skulder og siger 'Mor, hvorfor græder du?' Det var hendes første fulde sætning. I det øjeblik vidste jeg, at jeg havde brug for hjælp til at tackle tabet af Robbi. Jeg var ikke deprimeret, men jeg var meget nede.«
40.000 mennesker dukkede op for at tage afsked med Robert Enke til begravelsesceremonien på HDI Arena i Hannover, hvor Enke sluttede sin karriere.
Et stadion, som Teresa Enke vendte tilbage til i september sidste år for første gang siden sin mands død for at deltage til en showkamp for Per Mertesacker.
Men det føltes ikke rigtigt for Teresa Enke:
»Jeg tænkte meget på, at han var der og sparkede en bold rundt uden noget pres med sine tidligere holdkammerater og venner. Han kunne have været målmandstræner nu eller noget andet. Han kunne have set Leila vokse op. Det er trist, at han tog alt det væk fra sig selv.«
Teresa Enke har besluttet, at den 10. november ikke skal være en sorgens dag, men i stedet være en dag, hvor de hylder hendes elskede mand, Robert Enke:
»Vi tænker ikke på det som dagen for hans død. Vi fejrer hans liv og fortæller sjove historier om ham. Jeg vil gerne tro, at Robbi ser ned på mig og føler sig stolt over mig. Det er måske en barnlig tanke, men det er, hvad jeg vil tro,« slutter Teresa Enke.
Robert Enke nåede at spille i blandt andet Borussia Mönchengladbach, Benfica, FC Barcelona og Hannover 96. Derudover var han i en periode førstevalg på det tyske landshold.
